Krigshistorisk Tidsskrift
1967, nr. 1
MAJOR GORDON NORRIE TIL MINDE


Den 30. oktober 1966 afgik de nordiske militærhistorikeres nestor ved døden, og dansk krigshistorie mistede en ærbødig og såre flittig tjener.

Johannes William Gordon Norrie fødtes den 3. juni 1886 i København som søn af læge Gordon Norrie og Helga Charlotte Norrie, født Harbou. J.W.G. Norrie havde den lykke at vokse op i et uhyre levende, nationalt præget og historisk interesseret hjem. Faderen, der var søn af skibsklarerer, vicekonsul og kaptajn i Helsingørs borgerlige artilleri, William Gordon Norrie, specialiserede sig som øjenlæge og blev militærlæge. Efter sin afsked i 1920 som stabslæge og chef for Garnisonssygehuset i Rigensgade kastede han sig helt over studiet af medicinens historie og skrev i sit otium en lang række større og mindre værker, for hvilke han hædredes med den medicinske doktorgrad honoris causa. Norries moder var datter af generalmajor Johannes Harbou og uddannede sig til sygeplejerske; hun blev en af vort lands første og mest fremtrædende kvindeorganisatorer.

Der rullede skotsk blod i major Norries årer hans oldefader, Gordon Norrie, kom i 1817 til Danmark og nedsatte sig i Helsingør som skibsklarerer. løvrigt slægtede Norrie nok mest sin far på; han havde faderens temperamantsfulde sind og beholdt som denne en sikker og omfattende hukommelse op i sin høje alder - og sidst, men ikke mindst, tog han faderens historiske interesse og håndelag i arv.

Allerede i barndomshjemmet påvirkedes drengen Gordon såvel i militær som i historisk retning. I bekendtskabskredsen var der en række officerer, og afstanden til skæbneåret 1864 var ikke længere, end at krigsdeltagere gik ud og ind i hjemmet. Der har nok aldrig i Norries sind været tvivl om, at det var officer, han skulle være - og den 1. oktober 1908 udnævntes han som 22­årig (2) til premierløjtnant og ansattes ved 9. Bataljon. I 1919 kom udnævnelsen til kaptajn, hvorefter Norrie tilbragte en række år som kompagnichef i Sønderborg, hvis minderige omgivelser nærede de historiske interesser, som han havde haft fra sine unge år og tidvis havde dyrket.

I en årrække var Norrie en både hyggelig og myndig lejrkaptajn i Borris­lejren, men i 1938 nåede han den ubarmhjertige 52-års aldersgrænse for datidens kaptajner og indtrådte i nummer i reserven. Inden da var Norrie i 1936 blevet ansat ved 1. Regiment (Danske Livregiment), og han var 1. november 1937 blevet chef for regimentets stabskompagni, i hvilken stilling han oplevede sikringsperioderne 1938 - 40. Efter at være indtrådt i nummer i forstærkningen afskedigedes Norrie endeligt med udgangen af juni 1946. Sin sidste militære kommando havde han i månederne efter 5. maj 1945 som leder af flygtningelejren i Ballonparken på Amager.

I besættelsesårene kom major Norrie til at virke som hjælper for hærarkivaren, oberstløjtnant Jens Johansen, der tillige ledede Generalstabens krigshistoriske Arbejder. I denne periode udarbejdede han et meget nyttigt register til Militært Tidsskrift for perioden 1870 - 1940, der udsendtes som et tillægshefte til tidsskriftet 1941.

Fra 1944 til 1957 var Norrie ansat som leder af Det kongelige Garnisons­bibliotek og knyttedes herefter atter til de krigshistoriske arbejder, som han af egen drift ledede i årene 1958 - 60, hvor der efter oberstløjtnant Johan Nordentofts død ingen leder var ansat. Da Norrie forlod Garnisonsbiblioteket som 70-årig, ansattes han i Rigsarkivet som dettes militærhistoriske ekspert og blev hurtigt en meget afholdt og skattet medarbejder i arkivet, hvor han altid var at træffe ved sin pult i formiddagstimerne, rede til at vejlede enhver i arkivernes irgange.

Fra 1960 til sin død var major Norrie knyttet til Hærstabens krigshistoriske Arbejder - nu dens militærhistoriske sektion - som konsulent. I denne egenskab var han ved sin omfattende krigshistoriske indsigt og eneståen­de hukommelse sektiorien en overordentlig værdifuld - ja, uerstattelig støtte.

Major Norrie var besjælet af et levende ønske om at nyttiggøre og at delagtiggøre andre i sin rige historiske viden, og mange både i og uden for de institutioner, hvor han virkede, har nydt godt af hans store hjælpsomhed. Norrie efterlader sig en omfattende militærhistorisk produktion, idet han fik publiceret nærved et halvt hundrede tidsskriftartikler og afhandlinger om vidt forskellige, men fortrinsvis danske krigshistoriske emner. At ma­joren også opnåede anerkendelse fra civil side som en habil historisk skribent, fremgår blandt andet deraf, at han i 1962 fik antaget en afhandling om "Felttoget i Mecklenburg 1762" i det fornemste danske historiske fagskrift: Historisk Tidsskrift. Kort før den uhelbredelige blodsygdom sidste juli bandt Norrie til sygesengen, bragte tidsskriftet hans grundige og kyndigt vurderende oversigt over Hærens historiske arbejder frem til 1958, der i særtryk er udsendt som tillægshefte nr. 1/1966 til Militært Tidsskrift.

På sin 80-årsdag i juni 1966 modtog major Norrie Det krigsvidenskabe­lige Selskabs sølvmedalje, og få dage efter benådede Hans Majestæt kongen ham med fortjenstmedaljen i sølv. Disse ærefulde anerkendelser nåede Norrie lidt sent, men dels var det jo først med de ændrede statutter for prismedaljen i 1964, at den kunne tildeles "i særlige tilfælde for en mere almindelig indsats i krigsvidenskaben", dels skulle Norries sidste 3 - 4 år vise sig at blive hans mest produktive.



Major Norrie deltog - trods sin høje alder - med liv og lyst i de fælles studierejser, som nordiske militærhistorikere har gennemført i godt en halv snes år. Under studiefærden 1963 til de slesvigske kriges skuepladser imponerede han alle ved at holde hele 5 levende og højst instruktive forelæsninger uden manuskript. Norries forelæsning fra studiefærden i Sverige 1964 - den sidste, hvori han deltog - handlede om Kalmarkrigen, og den er siden i noget udvidet form, ligesom "Bornholms Værns Historie", i 1965 tilgået samtlige garnisoners håndbiblioteker.

Norrie var medarbejder ved det af Martins Forlag i 1963 udsendte værk om krigen 1864, "Et Hundredårsminde", hvor han har sat de nordiske frivil­lige krigsdeltagere et værdigt minde. Som majorens mest omfattende krigs­historiske indsats i de senere år - ja, vel overhovedet - skal nævnes hans meget væsentlige delagtighed i den fremstilling af krigen 1864, der under oberst Sv. Bjørkes redaktion er under trykning. Endelig har Historiske Meddelelser om København, årbogen 1966, netop bragt Norries sidste militærhistoriske studie, "Militære børneskoler i København", hvor han med mange levende træk har berettet om emnet i perioden fra omkring 1700 og frem til 1868, da disse skoler nedlagdes.

Major Norrie fulgte fra første færd nærværende tidsskrift med den største interesse, og i 1965 kunne det bringe første del af en omfattende og livfuld redegørelse om "Auxiliærkorpset ved Rhinstrømmen 1733 - 1736" - en artikelrække, der endnu ikke er afsluttet. Af den grund, men også fordi Danske Livregiment var den sidste militære enhed, hvortil Norrie var knyttet, er det en naturlig og smuk tanke fra redaktionens side, at denne omtale af hans indsats bringes netop her.

Major Gordon Norrie var ubestridt den nutidige danske militærhistoriker, der havde erhvervet sig. dep mest omfattende indsigt i Danmarks såvel ældre som nyeste militær- og krigshistorie. Tilmed besad han forståelsen for og udviklede med stort held evnen til at fremstille det historiske stof i en form, der havde bud til en vid kreds af læsere. I den henseende, men også ved sine åbenbare, menneskeligt værdifulde egenskaber, blev han et forbillede for alle, der dyrker dansk militærhistorie.

Helge Klint

Næste artikel...
Digitaliseret af Allan Baktoft Jakobsen